Spring til indhold

Renault Twizy opgraderinger

Jeg har en Renault Twizy. Med sine 2,32 meter i længden, en bredde på 1,19 meter, er det en lillebitte 2-personers elbil, lavet til de europæiske byer som Paris og Barcelona til hurtigt at komme omkring i. Et mere praktisk alternativ til de ellers populære scootere. Den kan kører omkring 90-100 km/t og har en rækkevidde på omkring 60-70 km alt efter hvor tung din fod er. Perfekt for mig, der således snildt kan nå fra hjem til arbejde og hjem igen på en opladning (cirka 50 km total).

Jeg købte den brugt, fiksede de notorisk dårlige bagbremser og havde en fantastisk sjov sommer, selvom den ser lidt futuristisk ud, er den yderst underholdende at køre i og bilen får meget opmærksomhed i trafikken. Vinteren kom og Twizy’en blev puttet væk i garagen, da den hverken varme eller sideruder – så ikke et oplagt valg om vinteren. Som den nørd jeg nu en gang lidt er, kunne vinteren bruges på et par opgraderinger:

  • LED opgradering for forlygter, blink for og bag
  • Bluetooth forstærker og højttalere
  • Utæmmet version af den Sevcon Motor-Controller som Renault’en ellers er født med fra fabrikken (også kaldet Twizy Powerbox fra norske Kenneth Nilsen)

De næste par indlæg vil jeg dokumentere noget af processen og forsøge at beskrive, hvordan jeg kommer videre med min lille el-gokart med nummerplader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *